Noter til 147 Portrætter tekst

English text coming… sometime

NOTER TIL PORTRÆT TEKST

*1 KØB ET PORTRÆT
147 PORTRÆTTER er også et eksperiment i alternativ finansiering.
Projektet ville ikke kunne opnå støtte fra offentlige og private fonde og puljer. Det er for mærkeligt og langsigtet. Ved at lade de medvirkende købe de enkelte dele af værket, vil jeg finansiere udgifter til materialer, værksted osv.
Jeg får mulighed for at skabe et helt unikt mega-installations-web-… kunstværk med hjælp fra de medvirkende, som så til gengæld får et helt unikt portrætmaleri med en særlig historie.

Prisen er meget lav. Den ligger et godt stykke under prisen for de mobiltelefoner som folk køber uden at blinke. Selv de billige jyske eller thailandske portrættører o.a. er dyrere end det jeg her tilbyder de 147 deltagere.
Det er strengt taget ikke fordi jeg har noget imod penge. Men her er der nogle andre ting som er vigtigere for mig. Prisen er sat lavt for at kompensere for eventuelt besvær / udgifter i forbindelse med forsendelse til udstillingen. Jeg håber at deltagerne desuden kan se en værdi i selve det at deltage.

*2
Samlingen af Hjemme Hos Fotografier er en vigtig del af det web-værk som 147-projektet også er.

*3
Udover at maleriet er et stærkt og unikt portræt, vil det desuden være ekstra ladet med beretningen om at være en del af et ganske særligt kunstprojekt. Det bærer en fortælling om vekslen og samspil mellem det intime individuelle, private og det fælles.
Det at værket opstår i fragmenter, samles en tid og danner en helhed i den store udstilling og så spredes igen for at leve videre i en ”kæmpestor” fragmenteret helhed er kernen i 147 projektets fortælling.

*** Dette mener jeg om portrætmaleri i almindelighed
Jeg synes det giver masser af mening at få malet et portræt at sig selv eller nogen som betyder noget for en. Et portrætmaleri kan være en kunstnerisk tolkning af et tema der vigtigt for en selv. Men jeg mener samtidig at sådan et portræt kun giver mening hvis det har en eller anden form for kunstnerisk kvalitet.

Der findes masser af portrætmalere som hurtigt og effektivt leverer et portræt. De fleste af dem er så elendige at de er helt ligegyldige og de der køber den slags er i denne sammenhæng ligegyldige. Derfor kan de jo sagtens være nogle fantastiske mennesker som har nogle meget mere væsentlige menneskelige værdier. Men i forbindelse med portrætmaleri er de ligegyldige.

Nogle få har nogle tekniske kvaliteter som er imponerende og det er jo fint.
Men de fleste af dem gør ligesom det modsatte af hvad jeg mener et portræt skal gøre. De får noget levende til at fremstå dødt, og det mener jeg er noget skidt.

Mange tilbyder den produktionseffektive løsning at man selv vælger et foto man kan lide og sender det til maleren i Jylland eller Thailand eller… og efter en uges tid kommer der så en malet udgave af fotoet. Hvis man er glad for den slags skal man gøre det. Jeg forstår det bare ikke. Hvis man har et godt fotografi, hvorfor i al verden skal man så få det kopieret i maling. De ville efter min mening være bedre og billigere at gå til en god håndværksfotograf og få lavet en god kopi?

Så ønsker man sig et ordinært og dyrt portræt som ikke er en del af et helt nyt unikt og storslået kunstværk skal man ikke deltage i 147 projektet.
Peter Holmgård 2014
Advertisements