DEBEL & DEBEL

Eksklusive unikke håndlavede brætspil – med mere!

DEBEL&DEBEL designer og producerer eksklusive, unikke, klassiske brætspil. Hvert bræt er håndlavet, og hver skakbrik er individuelt modelleret i polymerler.

Med afsæt i klassisk håndværk – dekorativt maleri og snedkeri – og uden at udfordre de stramme rammer, som spillene forudsætter for at fungere, afsøges der nye muligheder i farvekombinationer og penselføring.

I vores fremmedgjorte AI-tider, med krav om ensartethed, perfektion og lynhurtig ekspedition på tværs af kontinenterne, er et DEBEL&DEBEL brætspil derimod fremstillet i Danmark, i mikroproduktion og arbejdet får lov til at tage den tid det tager.

Respekt for materialet, dets knaster, revner, skævheder og håndens tålmodige arbejde, tørretider for oliemaling og linoliebaseret overfladebehandling, er afgørende for udformningen og produktionen af hvert enkelt design.

Brætspillene leveres i specialfremstillet transportpose, produceret af tykt og kraftigt bomuldslærred.

Forespørgsler om priser, leverance etc. – venligst kontakt Jan Debel (+45) 4041 2602

SKAK

Massiv, 25 mm tyk Mahogniplanke med profileret kant og skarpe hjørner, oliemaling, smukt individuelt håndformede brikker,

48 x 57,5 x 2,5 cm. – Spilleareal 32×32 cm.

Skak-2:

Massiv, hel 25mm tyk Mahogniplanke med profelleret kant og blødt afrundede hjørner, håndmalet med oliemaling, smukt og individuelt håndformede brikker. 56,5 x 48,5 x 2,5 cm. – Spilleareal 32×32 cm.

Skak-3:

Massiv, hel, dansk egeplanke, med to naturlige kanter og knaster. Nænsomt bemalet med traditionelle oliefarver og individuelt håndmodellerede brikker.

50 x 32 x 5 cm. – Spilleareal 24 x 24 cm. (ca.)

Skak-4:

Massiv, hel fyrretræsplanke med profileret kant og skarpe hjørner, elegant bemalet med oliemaling, håndformede brikker.

26,5 x 31 x 2 cm. – Spilleareal 24 x 24 cm. (ca.)

Skak-5:

Massiv, hel fyrretræsplanke med profileret kant og skarpe hjørner, elegant bemalet med oliemaling, håndformede brikker.

45,5 x 28 x 2 cm. Spilleareal 24 x 24 cm. (ca.)

KONGESPILLET FRA UR

Kongespillet fra Ur stammer over 4600 år tilbage fra byen Ur i det gamle Mesopotamien. Mange forskellige regler er sandsynligvis blevet spillet siden da.

Vi vedlægger historikeren Irving Finkels regelsæt, som er det mest populære i dag.

Kongespillet fra Ur er et slags ur-Ludo, hvor du og en modstander, ved hjælp af specielle terninger, kæmper om at rykke jeres brikker først i mål.

Antik, hel, 40mm tyk fyrretræsplanke med knast og 2 naturlige kanter, håndmalet efter åretegningen med linoliemaling, specialdesignede 3D-printede brikker og terninger.

38,5 x 28 x 4 cm. Spilleareal 9 x 24cm.

Antik, 4mm tynd, let og elegant, hel fyrretræsfiner med tydelige årringe, håndmalet efter årenes forløb, med linoliemaling, hertil specialdesignede og 3D-printede brikker og terninger.

37 x 13 x 0,4 cm. Spilleareal 9 x 24cm.

Antik, 4mm tynd, let og elegant, hel fyrretræsfiner med tydelige årringe, håndmalet efter åretegning med linoliemaling, hertil specialdesignede og 3D-printede brikker og terninger.

31x 16 x 0,4 cm. Spillereal 9 x 24cm.