DOKUMENTATION FOR SCENEKUNSTNERISK ARBEJDE – 1
Liveart HITPARADEN 2015, Pumpehuset, København
Video – http://liveart.dk/da/peter-holmgaard-dk/
Foto – https://holmgaardsgalleria.net/archive/spektaklet-i-studiestraede/
Dette er et eksempel på et værk som er skabt specifikt til en enkelt opførelse i en bestemt situation i et bestemt rum. Et værk som ”fylder” en masse, men er produceret med et minimum af resurser.
Jeg ville gerne gennemføre det, trods de knappe resurser, fordi det gav mulighed for at afprøve kombinationen af Zlatko Buric, musikeren Nils Grøndahl og mig selv sammen i et ”rigtigt” scenerum. Det var godt tænkt!
En eller anden dag skal vi gøre det igen.
Medvirkende som har stor sceneerfaring – som f eks Zlatko Buric og Nils Grøndahl – har nogle særlige kvaliteter at give til sådan en performance. Folk som ikke har stor sceneerfaring kan bidrage med noget andet. Jeg kan lide at bringe de to typer sammen. De erfarne give rytme og fokus og handlekraft i uforudsete situationer, de u-erfarne giver skrøbelighed og en særlig ”realisme”
Liveart.dk koblede en ung assistent til produktionen. Jeg fandt ud af at hun var arkitektstuderende og bad hende vælge nogle af de arkitekturteoretiske tekster som hun fandt mest væsentlige. Hun læste brudstykker af teksterne og Buric lader dem resonere i pseudu-dadaistiske improvisationer.
Zlatko Buric er i sig selv et slags ”ready made” som på bestemte tidspunkter i løbet af forestillingen slippes løs for at gøre sin egen ting. Zlatko’s performancestil er markant anderledes end min – det giver god mening at se hvad der sker når de to måder bliver klasket sammen.
Nils Grøndahls musik blev også sluppet løs på scenen, ”som sig selv”. Nils G har medvirket i den række performances – REDUX – som er beskrevet nedenfor.
Jeg havde på forhånd defineret nogle enkle handlinger som blev repeteret og moduleret og som dannede ramme til de forskellige indslag som de medvirkende ”medbragte”. Og så instruerede jeg undervejs i en slags performance jam.
Tidligt i forestillingen falder en kontrabas fra riggen og splintres mod gulvet. Dette element er en indforstået homage til Stockhaussens mesterlige helikopterkvartet, som af forskellige grunde var aktuel for os i den periode. Sådan en brutalt overraskende og støjende hændelse, på det helt rigtige tidspunkt, lige i begyndelsen af et dramatisk forløb, kan vække en særlig følsomhed hos publikum, en opmærksomhed på detalje og rytme som gør det muligt at dele nogle helt subtile sensuelle væsentligheder med publikum.
Som man kan se i videoen flytter jeg kontinuerligt rundt på nogle lamper.
Jeg havde medbragt de håndterlige film-lamper dels for at kunne arbejde videre med lyssætningen under forestillingen og dels for at kunne styre fokus i det åbne rum.
Senere i forestillingen giver jeg fuldt fokus på Zlatko Buric som fortæller en personlig historie. Der er en forbindelse mellem hans fortælling om en intens personlig oplevelse i offentligt rum og den unge arkitekts tekster. Og dramaturgisk er det ”smukt” at lukke fokus ned, helt tæt om ham og publikum, på netop det punkt i forestillingen.
Selve den forhøjede scene står gabende tom og uberørt som baggrund til forestillingen som udspiller sig på gulvet foran scenen. Jeg designede et ganske enkelt lysforløb til de lamper som hang der i forvejen. Og den unge arkitekt gik på bestemte tidspunkter op og trak scenetæppet for / op i en langsom fastlagt rytme.
Medvirkende: ZLATKO BURIC, NILS GRØNDAHL, PETER HOLMGÅRD & CAROL HAYES
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
DOKUMENTATION FOR KUNSTNERISK ARBEJDE – 2
REDUX – København, Tokyo, Victoriaville, Busan..
Video Quebec 2016 – https://vimeo.com/161177465
Div – https://holmgaardsgalleria.net/projects/redux/
Video Kbh. 1995 – https://vimeo.com/130324822
BUSAN, med DooSoon Jeong, på skærmen direkte fra Kbh Andreas Haaning Christiansen og Nils Grøndahl
REDUX er et performance-teater-projekt som drejer sig om de bevægelser vi hver især gør, mellem vores individuelle sfærer og ind og ud af skiftende fælleskaber. Det drejer sig ikke mindst om et fællesskab som findes hinsides det som adskiller os, hinsides de kategoriseringer vi på forskellige måder iklæder os. Overvejelser om disse ting er afsættet ud i de scenekunstneriske kompositioner som udgør REDUX, der indtil nu består af 5 unikke sted- og situationsspecifikke forestillinger.
Værket opstår af og udspiller sig på en rejse som går frem og tilbage mellem København, Tokyo, Busan i Sydkorea og Quebec i Canada. Rejsen giver værket form, formen rummer konkrete kunstneriske samarbejder, samarbejdet dokumenteres grundigt. Med Skype og telefoner osv. blev der i hver performance skabt forbindelse mellem aktionerne ud i verden og med Nils Grøndahl og Andreas Haaning Christiansen i studiet i København. Nils Grøndahl spillede live til alle forestillingerne.
For at styrke den måde stykkerne klinger i hinanden, har jeg bygget en slags dramaturgisk klangkasse – en fælles dramaturgisk model – som bliver fyldt med nyt indhold i hver opsætning.
Centralt i alle stykkerne står ét enkelt stærkt scenebillede – et minde fra forgangne teatertider – som genfortælles på forskellige måder. Det er ikke genopsætninger, men netop genfortællinger, tolkninger og modulationer.
Scenebilledet ser således ud… eller rettere det så således ud for 23 år siden:
En stor sort bunke på en søjle midt på scenen begynder at bevæge sig, pumpes op og folder sig ud og bliver til en stor sekstakket stjerne – struttende, kraftfuld, kulsort… – i centrum af stjernen retter en kvinde sig op i en knælende favnende positur. Hun er nøgen bortset fra en sær middelalderlig hovedbeklædning. Hun er stærk og langlemmet. Hun sidder roligt i total balance oppe på søjlen mens hun rækker armene udad, nedad i en generøs favnende gestus. På hendes arme er monteret klare plastslanger som fører hen til hendes hænder. Nu springer der en vandstråle fra hver håndflade ned på gulvet. Klart rent vand som lander i støvet på gulvet og farver det mørkt.
Billedet er ladet på samme måde som et religiøst middelaldermaleri, en allegori over ”et eller andet”, det er som klippet ud af et Tarotkort. Men billedet er samtidig ulæseligt, tømt for alt andet indhold end det umådelige og fantastiske at det her er noget der sker, lige nu og her. Kvindens vinterblege nøgenhed synes at fylde rummet, hun er vidunderlig. Den struttende stjernes sorthed går i et med scenerummet og giver det masse. Fint bleglavendel lys siler ned over billedet og musikken påbegynder en opstigning..
Scenen udspiller sig for 23 år siden i København, et specifikt øjeblik i forestillingen PAGT XX, som jeg iscenesatte for performance-gruppen KOM DE BAGFRA i 1995 i Kanonhallen i København.
I REDUX udfoldes genfortællingen meget forskelligt fra gang til gang, af de meget forskellige deltagere. Hver gang samler der sig nye fortællinger om det. De forskellige medvirkende og de skiftende lokaliteter og situationer former værkerne.
De fremragende performere/danserinder er indtil videre: Marianne Evers – København, Kay Yokota – Tokyo, Christina Martin – Victoriaville og DooSoon Jeong – Busan
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * DOKUMENTATION FOR KUNSTNERISK ARBEJDE – 3
KOM DE BAGFRA 1986 – 1998
Video Kanonhallen 1996 – https://komdebagfra.net/arkiv/1996-atlantes/
Foto, tekst mm – www.komdebagfra.net
PAGT XX, Kanonhallen 1995, Marianne Evers og Jan Munkvad
Engang for længe længe siden var jeg med til at drive den legendariske, for længst gravlagte performancegruppe KOM DE BAGFRA(KDB). Jeg udviklede og iscenesatte de fleste af KDB’s forestillinger. KDB standsede produktionen i 1998.
Personligt synes jeg det er meget lang tid siden og naturligt nok mener jeg at nyere ting og kommende værker er vigtigere… Men der er stadig opmærksomhed omkring KDB – det er det man husker mig for… KDB fylder f eks det meste i Stig Jarls lille tekst som er vedhæftet her i ansøgningen. Og jeg er da også kolossalt stolt over KOM DE BAGFRA forestillingerne.
Jeg håber bare – inden jeg visner helt – på at jeg igen får mulighed for igen at producere performance i den skala.
PAGT XX, Kanonhallen 1995, Marianne Evers og Jan Munkvad
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
DOKUMENTATION FOR KUNSTNERISK ARBEJDE – 4
Basta / Viggo 1999 – 2000
Video Kbh. 1999 – https://www.youtube.com/watch?v=cbrVlmPwMIU
Og nu vi er i gang med de ældgamle dage så kommer her et link til en forestilling jeg lavede sammen med og til Bo Madvig i 1999 – 2000.
Videoen illustrerer stærkt de idéer om konsekvens og ”retning” som mange af mine værker er bygget på.
Der er desuden sammenstillingen af flere medier – video, dans og musik.
I Basta optræder den fænomenale Bo Madvig, som allerede den gang var en erfaren performer og hans helt egen mor som aldrig havde været på scenen før. I nogle af de senere opsætninger udviklede vi en koreografi som de to dansede sammen. Det var fortryllende!
HOLMGÅRD'S gALLERIA 